Intro til onlinejournalistik, pensum

Underviser: Journalist, lektor og faglig leder for nye medier, Kristian Strøbech, samt gæster.
Periode: Mandag den 21. februar – fredag den 25. februar, 2011.
Der er mødepligt til undervisningen.
Detaljeret program ligger nederst i denne beskrivelse.

Forløbet består af disse elementer:

Professionel brug af sociale medier
Intro: Journalister og fotojournalister har alle dage skulle færdes blandt mennesker for at udføre deres job. I dag indebærer det også at færdes professionelt i sociale medier. Dette undervisningselement sigter dels på at give en række praktiske færdigheder specielt målrettet mediefolk, dels giver forelæsningerne samt de udleverede tekster indsigt i de sociale mediers vilkår og virkemåde.

Undervisningsform:
Forelæsning: Bag om sociale mediers virkemåder. KS.
Forelæsning: Professionel mediebrug af Facebook og Twitter. KS.
Forelæsning: Facebook i nyhedsstrømmen. Forskningschef i sociale medier Lars Holmgaard Christensen.

Læsning:
http://bit.ly/gVl0TJ (direkte link til pdf). UPDATE-rapport: Journalistik i netværk – danske erfaringer med inddragelse af kilder og brugere i det journalistiske arbejde.
http://bit.ly/gtWMUL The Nieman Journalism Lab: “Why spreadable doen’t equal viral, a conversation with Henry Jenkins”.
http://on.mash.to/fwpcjp How Journalists Are Using Social Media to Report on the Egyptian Demonstrations. Læs artiklen og få konkrete råd til, hvilke sociale medieværktøjer journalister og fotografer kan bruge til at dække nyheder i alle medieformater.

Frivilligt læsetilbud/mere om emnet: Continue reading Intro til onlinejournalistik, pensum

Journalistik i stregkoder?

Er der ikke snart nogen, der sætter en fod ned på udviklingen i nye medier og stopper det hele – bare i seks måneder måske – så man lige kan få lejlighed til at danne sig et overblik over det hele??

Her til morgen læste jeg Robert Hernandez på Online Journalism Review: Two new social media tools to watch for use in Web journalism

En de ting han skriver om, er redskabet Stickybits, som blev lanceret tidligere i år. Det Stickybits gør, er at opgradere stregkoder til gateways mellem den fysiske verden og det digitale lag, der omgiver os. Med en Stickybits app på din smartphone kan du scanne en stregkode og straks få adgang til alle mulige digitale informationer, og her taler jeg ikke om fabrikantens liste over ingredienser eller diverse former for detailhandelslogistik. Idefolkene bag Stickybits har med deres tjeneste påklistret fuld social mediefunktionalitet på noget så allestedsnærværende som stregkoder. Er det ikke genialt/indlysende, når man tænker lidt over, hvad det er sociale medier kan og gør?

Med Stickybits på telefonen kan forbrugerne møve sig ind i fabrikanter og detailhandleres lukkede informationskredsløb og efterlade ros, kommentarer, advarsler, vurderinger, priser osv. på stregkoder.

Hvis man som professionel formidler tænker videre, ligger det ikke så fjernt at konceptudvikle brugsscenarier, hvor informationsflowet omkring stregkoder virkelig kunne gøre nytte for mobiltelefon-ejere.

Der er selvfølgelig også et vist mål af gimmick og gadget begejstring over Stickybits-tjenesten – pjat og leg. Man kan udprinte sine egne stregkoder og købe dem som klistermærker og sætte dem på, hvad man vil med indbyggede skjulte budskaber. En kollega viste mig en invitation til dette års New Media Days, hvor der også er en stregkode, som fører til en velkomstvideo. Hmm, smart eller for smart?

Nå, hvem ved. Måske er Stickybits en døgnflue (og jeg er sikkert håbløst bagud, når jeg først har opdaget tjenesten nu). Men det er en kvikt tænkt og udført ide. At bringe nyttig information i spil på mobiltefonen i min hånd. At erobre stregkoder og gøre dem til offentlige opslagstavler.

Bliver spændende at se, hvem der løber med den bold.

I øvrigt: Så vidt jeg ved, er der et par af vores journaliststuderende på 8. semester, som lige nu arbejder med et stregkode-koncept (ikke relateret til Stickybits) i forbindelse med forløbet Journalistisk Entrepreneurship.

Praktisk arbejde med målgrupper i journalistisk formidling

Informationsarkitekturopskriften.

Det følgende er en journalistisk tilpasning af John Shiple’s Information Architecture Tutorial. Shiple’s guide er en tilgængelig og anvendelig opskrift på, hvordan man systematisk går til værks, når man skal skabe et website. En af de fundamentale sandheder i forhold til sitedesign er, at man ikke kan bygge noget på nettet uden et overblik over sine målgrupper og en dyb forståelse for hver enkelt målgruppes forventninger og behov. Først når man har denne viden, kan man tilrettelægge sin (web)formidling.

På online-specialist-forløbet på Journalisthøjskolen har vi i flere år arbejdet med at “oversætte” Shiple’s metode til journalistisk brug. Vores erfaring er, at opskriften kan anvendes på mange journalistiske formidlingsopgaver og ikke kun i forhold til webformidling. Den er et godt redskab til at skabe overblik over, hvordan formidlingen tilrettelægges bedst muligt i forhold til målgruppernes behov og forventninger.

Opskriften fører ikke nødvendigvis til en komplet analyse af en formidlingsopgave – men den er god til at fokusere dine konkrete analysebehov.

Fremgangsgmåde:

  1. Beskriv kort formålet med historien/projektet/fortællingen/websitet. Opdel eventuelt i hovedformål og supplerende del-formål.
  2. Opstil en prioriteret liste over målgrupper. Brug gerne 1-5 rating til at angive vigtigheden af hver målgruppe. Få så mange med som muligt.
  3. Opstil en prioriteret liste over historiens/projektets/fortællingens (ønskede) indholdselementer. Brug gerne 1-5 rating til at angive din (afsender)opfattelse af vigtigheden af hvert indholdselement.
  4. Uddyb din viden om målgrupperne. Processen kan kulminere med, at du udarbejder tre-fem personas for at virkeliggøre målgruppen for projektets deltagere. En personas er en fiktiv borgermodel, der er lavet på baggrund af en lang række virkelige data, som beskriver en målgruppe. Se for eksempel de 12 personas som lægger til grund for designet af portalen Borger.dk.
  5. Tjek om punkterne 1-3 behøver justering. Herefter er du klar til at udarbejde en skitse over formidlingens opbygning. De vigtigste indholdselementer skal præsenteres, så der er størst mulig sandsynlighed for, at de vigtigste målgrupper får dem med.
    Specifikt for websites: Lav scenarier for hvordan du forestiller dig, personer fra de vigtigste målgrupper bruger og oplever sitet. Scenarier er små fiktive historier, som bygger på et mix af viden og antagelser om målgruppeadfærd.

    Specifikt for websites: Gruppér indholdselementerne i punkt 3 som forberedelse til en inddeling i sitets indholdssektioner.

    Specifikt for websites: Navngiv sektioner og navigationsmenupunkter.

    Specifikt for websites: Udarbejd layoutskabeloner for sitets side-typer (siteforside, sektionsforside, artikelside osv.).

    Specifikt for websites: Design udarbejdes (for WordPress: tema vælges og implementeres).

Facebook igen: Konkurrenterne kommer

Facebook sidder på mere end 15 procent af al den tid, danskerne bruger på at surfe. Det er større end Google, og det bekræfter ens fornemmelse af total FB-webdominans. Men vi er nødt til at minde hinanden om, hvad tallene også betyder.

Først lige en kildeangivelse: Jeg så tallet i en DONA-diskussion, hvor et af maillistens medlemmer, Helle Baagø, efterlyste pålidelig statistik over FB-brug i Danmark, og hvor FDIMs tidligere formand Jon Lund svarede: Continue reading Facebook igen: Konkurrenterne kommer

blogger om journalistik, sociale medier, digital udvikling, uddannelse og all things interesting