Twitter: Guide for mediefolk

Behøver man virkelig endnu en digital selvpromoveringstjeneste, en tidrøver ved siden af email, websites, rss, Google Buzz og Facebook? Nogenlunde sådan (frit fra hukommelsen, men tjek selv) indledte New York Times-skribenten og forfatter til The Missing Manual serien, David Pogue, en artikel om Twitter sidste år.

Pogue havde et ambivalent forhold til Twitter, da han første gang skrev om tjenesten, men ligesom mange andre spottede han også straks alle de attraktive potentialer ved den populære mikroblogging tjeneste (mikro, fordi man kun kan skrive 140 karakterer pr. Twitter-besked).

Siden er Pogue i den grad hoppet på Twitter-vognen, og uden at jeg har spurgt ham, så gætter jeg på, at Twitter idag er et af hans vigtigste professionelle redskaber.

Det får David Pogue (og alle andre professionelle medie-twittere) ud af det:

  • En ny markedsføringskanal for hans medie-produktion. Hans followers klikker gerne på links, som Pogue tweeter om. Hans Twitter-indhold kan desuden spredes til andre mediekanaler, for eksempel ved at integrere dem på et nyheds-site eller en Facebook-side, enten permanent eller lejlighedsvist.
  • Et supereffektivt værktøj til realtids-transmission af korte, koncise nyheder fra breaking begivenheder (fra retssalen/koncertsalen/ulykken/pressemødet etc.). Man kan både tweete fra telefonen og computeren.
  • Et gavmildt socialt medie, hvor folk der følger hinanden, hjælper hinanden. Spørg dine Twitter-follwers, og du skal få svar med det samme.
  • En overvågningskanal hvor Pogue kan iagttage, hvad brugerne er optaget af, hvad de tweeter om.
  • Et anderledes og overraskende givende mediefilter, hvor han får alternative input og gode links fra de folk, medier og tjenester han har valgt at følge (kloge mennesker/fagpersoner/organisationer etc.)
  • Mulighed for at følge offentlige personligheder på Twitter. Nogle markedsfører kun, andre lukker op og viser personlighed. Hvad tweeter Lance Armstrong, Lady Gaga, Ashton Kutcher, Richard Branson eller Margrethe Vestager om?

Der er såmænd mange flere potentialer i Twitter i bunden af artiklen kommer der flere inspirationseksempler på professionel mediebrug.

Mix medier med Twitter

En ting jeg selv har glæde af: Når der går nogle dage, hvor der ikke sker noget her på bloggen, kan jeg skabe lidt liv på forsiden med Twitter. Man kan se mine tweets i boksen i højre spalte. Det er nemmere/hurtigere at skrive 140 karakterer end et helt blogindlæg 🙂 Jeg overholder det ikke konsekvent, men det er god mulighed for at skabe dynamik.

I det hele taget eksisterer Twitter-konto og blog i god samklang, og det samme kunne foregå på et professionelt mediesite. De to kanaler styrker hinanden.

Det er enkelt og kræver ikke kode-kendskab at integrere et twitter-feed med et website. Twitter.com tilbyder disse distributionsredskaber. Bruger man WordPress i egen installation, kan man for eksempel installere denne plugin: TwitterTools. Så får man blant andet en widget, der kan vise et twitter-feed på forskellige måder. På blogportalen WordPress.com har brugerne automatisk en twitter-widget til rådighed i kontrolpanelet (se eventuelt guiden til WordPress.com).

Sådan kommer man i gang

Tegn en kontoTwitter.com. Det er gratis, og man kan oprette ligeså mange brugerprofiler, man vil (Twitter.com vil dog kun acceptere, at man tilknytter samme email een gang, så har du brug for flere profiler på Twitter.com, må du have flere emailadresser).

Det brugernavn du vælger, bliver også din Twitteradresse: www.twitter.com/kstrobech

Sende og modtage: Du kan godt logge ind på din profil på Twitter.com-websiden for at sende tweets, men de fleste benytter mobilen eller et lille stykke software på computeren, som er skræddersyet til formålet. Jeg bruger selv Twhirl (på min Mac) til at sende og modtage tweets. Programmet placerer sig diskret i en smal stribe på skærmen, hvor jeg kan holde øje med indkommende tweets, som på en gammeldags telegramrulle.

På min iPhone bruger jeg gratisapplikationen TweetDeck (der også kan håndtere Facebook-feed) til at sende og læse tweets. Kom gerne med alternative forslag i kommentarfeltet.

PC-brugere: Jeg kunne godt lave en Google-søgning efter applikationer (programmer) til Twitter på PC, men måske kunne vi få et mere kvalificeret input fra nogle af PC-brugerne, der læser dette?

Send tweets fra en gammeldags mobiltelefon via SMS: Det kan du sagtens sætte op. Bare følg denne instruktion.

Hvad er hvad på Twitter?

  • Menupunkt Home på din profil: Her vises dine tweets og tweets fra dem, du følger.
  • Menupunkt Profile: Her vises kun dine egne tweets.
  • Menupunkt Find People: Søg efter folk med twitter-profiler. Vær opmærksom på, at der er mange fup-profiler på kendte mennesker. Af samme grund har Twitter indført en verified-mærkat, som du for eksempel kan se på Lady Gagas profil, men ikke på (fup)Bono.
  • DM, eller Direct Message: Du kan klikke på Direct Messages og sende en direkte besked til en anden Twitter-bruger. Det virker kun mellem folk, der følger hinanden. Du kan også modtage direkte beskeder fra folk, der følger dig. Sørg for at kende forskel på almindelige Tweets (= alle der følger dig ser, hvad du skriver) og DMs.
  • Retweet. På alle tweets sidder der en Retweet-knap. Brug den når du modtager et tweet, som du synes bør ud til dine egne followers. Det svarer til “forward” i din mail. Læg mærke til syntaksen i et retweet: Når du klikker på retweet, genereres der et tweet, som er parat til at blive sendt (måske kan du blive nødt til at korte lidt i det). Det ser for eksempel sådan ud: RT @ernstpoulsen: Kampdag: S. Moll vil stoppe kvinde-flugten fra journalistik. Det er en temmelig indforstået syntaks, men det kommer jo af, at alt skal formuleres knivskarpt. RT betyder retweet, og @ernstpoulsen indikerer overfor andre, at det er et retweet af noget som twitterbruger ernstpoulsen har sendt ud.
  • Reply: Når du klikker på Reply i et tweet, som du har modtaget, så autogenereres der et tweet fra dig, som indledes med @ efterfulgt af brugernavnet, som du vil svare. Igen er det indforstået, men vigtig syntaks: Når et tweet starter med et @brugernavn, kan andre twitterbrugere se, at du svarer på en andens tweet. Det er ikke sikkert, at dine egne followers følger den du svarer, men så kan de klikke på brugernavnet og se, hvad samtalen går ud på. @brugernavn bliver nemlig automatisk forvandlet til et link til den pågældende profil.
    Forsøg så vidt som mulig at anvende @brugernavn, hver gang du henviser til en anden twitterbruger.
  • Home @ditbrugernavn: På din profil på Twitter.com ser du i højrespalte under overskriften Home et link til @ditbrugernavn. Det er en genvej til alle tweets med dit navn. Her kan du se, om nogen har svaret på et af dine tweets. Det er sådan Lance Armstrong tjekker, hvad hans followers (han har mere end 2.4 millioner) svarer, når han stiller dem spørgsmål, som for eksempel det jeg har brugt til illustration til denne artikel. Heldigvis er det ikke kotyme, at man svarer på alle replies.
  • #emne: Mere vigtig syntaks, som muliggør samtaler mellem mange brugere om samme emne: Når du anvender # foran et ord, for eksempel #toyata, forvandles ordet til et link i dit tweet. Klik på ordet, og du får en søgning på tværs af hele Twitter på ordets forekomst.
    Det er blot god gammeldags nøgleordsteknik udsat for et socialt medie med global rækkevidde. Brug # når du omtaler emner i mediedagsordenen, hold øje med hvilke ord andre bruger. Opfind selv et #nøgleord, hvis du skal afholde en konference med mange twitterbrugere. Så kan du kreere en lokal/national/global samtale om din event.
  • Create lists: Prøv at sammensæt en liste af twitterbrugere. Også muligt fra højre spalte under Lists, new list. Det er nemt, og samme teknik med at samle udvalgte twitterbrugere i lister, gør det muligt for iderige webfolk at lægge lister som dennepå nettet (det er muligt, fordi alle twitter-feeds kan trækkes ind hvorsomhelst med RSS).

Billeder på Twitter?

Nej, man kan ikke vise billeder i et twitterfelt, men man kan alligevel godt tweete billeder! Ikke i feltet med de 140 karakterer max, forstås, men naturligvis har the twitterati fundet ud af, hvordan man supplerer sine tweets med et snapshot fra mobilen. Løsningen er igen at bruge et twitter-redskab, et dedikeret program på computeren eller telefonen til at modtage og sende tweets.

De fleste programmer af den type har indbygget funktionalitet, som gør det nemt at uploade et billede til nettet og efterfølgende linke til det i et tweet. I Twhirl, som jeg selv bruger på computeren, klikker man på et “indsæt-foto” ikon og vælger et billede lokalt. Billedet bliver derefter uploaded automatisk til en tjeneste som TwitPic.com eller Yfrog.com.

Det er firmaer, der har bygget en forretningsmodel op omkring de mange millioner Twitter-brugere. Når man uploader sit billede, får man en forkortet billed-URL retur, som kan bruges i et tweet.

Det er som regel ikke fotografiske mesterværker, man ser, når folk tweeter billeder. Snapshots er kodeordet. Feriebilleder, billeder af nogens kage eller lignende …

Twitter som overvågningsredskab

Der er en del tjenester på nettet, som kappes om at levere de bedste redskaber til at overvåge samtaler på Twitter.

Twitter som “politiskanner”: Der findes en række redskaber, som gør det muligt at lytte med på lokale eller globale twitter-strømme via #nøgleord. Det svarer næsten til at lytte med på en politiradioscanner. Twitterfall og Monitter er begge ret seje tjenester (Twitterfall er mest udbredt), hvor man kan overvåge samtaler på Twitter i real-tid ud fra søgeord, man selv opstiller. Egner sig til storskærm i redaktionslokalet, hvad det også bliver brugt til på nogle redaktioner i UK, hvor Twitter er er meget udbredt som journalistisk arbejdsredskab.

Overskrift.dk: Den uundværlige danske blog & nyhedssøgemaskine laver hvert år en statusopgørelse over bloggere og twitterbrugere i DK. Du kan også søge i danske tweets på Overskrift.dk og sætte alerts op på egne søgeord.

Twitter & journalistik

Mange britiske journalister bruger Twitter i det daglige arbejde (og der er helt sikkert endnu flere, som ikke gør). En af de mest interessante historier jeg er stødt på om samspillet mellem Twitter og journalistens rolle, er historien om Guardians redaktør Alan Rusbridger, som har mange followers på Twitter.

Sidste år, da Guardian planlagde omtale af en beskidt sag om et vestligt olieselskabs praksis i Vestafrika (oliehandlerselskabet Trafigura), fik firmaet nedlagt fogedforbud mod omtale. Guardian måtte ikke engang omtale fogedforbudet. Rusbridger antydede sagen i nogle tvetydige tweets, og flere af hans followers spottede, at der var noget galt.

Det lykkes dem at grave historien frem, og i løbet af kort tid rejste der sig en dagsordensættende storm blandt twittere og bloggere i UK, som førte til at fogedforbuddet måtte trækkes tilbage. Læs om sagen her, hvor Guardian også omtaler sager, hvor “folkestemningen” på Twitter er gået imod pressen.

Det er efterhånden velkendt, at pressen i Danmark bruger Twitter som rapporteringsredskab fra retssalen (#jetsetdronningen), ligesom de fleste journalister har noteret, at Twitter er et uundværligt kommunikationsredskab for almindelige borgere, når der sker katastrofer, terrorangreb og andre big events.

Som jeg har beskrevet, skal man passe på med at tænke Twitter som et smalt kommunikationsredskab for it- og kultureliten. Selvom der måske kun er 10.000-20.000 danske twitterprofiler og endnu færre aktive gode twittere, så er det for første en kreds af mennesker, der for en stor dels vedkommende har god adgang til mainstream medierne og som derfor har gennemslagskraft med deres tweets.

For det andet skal man ikke se Twitter som et website, kun få kender til, men som en kommunikationakanal, der registreres af Google og er synlig i søgninger og som kan mixes ind i eksisterende mediekanaler og på den måde i enkeltsager få enormt stor synlighed og rækkevidde.

Læs mere og bidrag til denne artikel

Webjournalisten og blogger Ernst Poulsen er en af de danske journalister, der længst har holdt øje med, brugt og skrevet om twitter. Hans blog er et besøg værd, hvis man vil læse mere om Twitter.

Alt det jeg ikke fik med: Gode ressourcer, folk man bare MÃ… følge på Twitter, interessante pressesysnpunkter, bøger om Twitter osv. Smid en kommentar!

8 thoughts on “Twitter: Guide for mediefolk”

  1. Kære Kristian og medlæsere!
    Det lyder spændende og kvalificeret, som altid, når du gennemgår noget. Og min henvisning er formodentlig endda på et lavere niveau og mindre indgående! Tillad mig alligevel at gøre opmærksom på, at Forlaget Ajour på Danmrks Medie- og Journalisthøjskole for for en månedstid siden udgav den lille håndbog "Journalistens digitale værktøjskasse", som gennemgår en række af digitale redskaber, der er nyttige for journalister at kende. En gennemgang af hvorfor, en gennemgang af hvordan – og et konkret eksempel på, hvad journalister har brugt det det pågældende redskab. Twitter er et af dem.
    hilsen Teddy Petersen, forlagschef

  2. Hey.

    Til PC er der bl.a. Tweetdeck og Seesmic på henholdvis tweetdeck.com og seesmic.com.

    Her er en dansk artikel om Seesmic til PC, der åbenbart skulle være bedre end Tweetdeck. http://bit.ly/ooLjC

  3. Hej Kris

    Det er virkeligt et godt indlæg du har skrevet, du kommer meget godt i dyben med Twitter og de mulige redskaber man har, udover de gode eksempler du også kommer med. Jeg er selv en stor fortaler for Twitter og blogger også selv om det. Mit ønske er også at få flere danskere og ikke mindst danske virksomheder i gang med at twitte. Danskene skal simpelthen op af de bløde lænestole og i gang med twitter istedet, der er et kæmpe marked der "bare" ligger og venter.

    Kredit fra mig, godt gået.

    /Tronborg
    Du er nu på min follow liste 🙂

  4. Hej Kristian.

    Her er en tilføjelse til det med at tweete fra mobilen. Du har ret i, at det nok er for besværligt at gå gennem webbrowseren. Heldigvis findes der også et par java-baserede klienter, som i hvert fald i teorien, kan køre på mange af de ældre mobiler.

    Jeg har tjekket to af dem ud her: http://bit.ly/9iUtGc

    – Martin Ove

  5. Tre tilføjelser til artiklen:

    Brugen af nøgleord med #-tegnet har også ført til fænomenet Twitter-chat:
    Læs her hvad Robert Hernandez fra ojr.org skriver:

    * #journchat is a Twitter chat that is “an ongoing conversation between journalists, bloggers and PR folks” held weekly on Twitter. Created by @PRsarahevans, the first Twitter chat was held Monday, November 24, 2008. While it has “journalism” in the name, it skews heavily toward public relations.
    * A Twitter chat essentially is a regularly held chat, usually weekly, on a specific topic… tied together through a hashtag. A group of Twitterers gather and talk about whatever… blogging, book editing, etc.

    Danske journalister på Twitter: Her er en wikiliste.

    Mashable's Twitter Guide – mere nyttig viden.

Comments are closed.