All posts by Kristian Strøbech

Journalist/Associate Professor. Head of New Media. Danish School of Media and Journalism. Twitter profile.

Facebook-redaktør på TV 2 tjener penge hjem til firmaet

30-årige Ricki Melchior er redaktør for sociale medier på TV 2 NET. Efter eget udsagn er det en jobfunktion, han er endt i lidt tilfældigt.

– Jeg var sÃ¥ meget pÃ¥ Facebook i arbejdstiden, at min chef synes, vi lige sÃ¥ godt kunne formalisere det, indledte Ricki Melchior med et smil, da han besøgte Journalisthøjskolen torsdag den 18. februar 2010.

Selvom det måske ikke helt holder, så fortæller Ricki Melchior, at det at få organiseret TV 2s indsats og tilstedeværelse på de sociale medier har været, og er stadig, en læreprocess, som TV 2 er gået ind i uden noget præcist billede af udkommet.

– Vores aktivitet pÃ¥ sociale medier var i starten præget af meget autonomi. Det har taget tid at fÃ¥ spredt viden i sÃ¥ stort hus og blandt produktionsselskaberne om, at jeg har den opgave, og at jeg kan hjælpe med at organisere og ideudvikle. Men idag er det sÃ¥dan, at alle initiativer pÃ¥ sociale medieplatforme i princippet skal forbi mig, fortæller Ricki.

TV 2 tjener penge på Facebook-satsning

I kontante kroner er det ikke store summer, den mÃ¥lrettede Facebook-satsning henter hjem. Men antallet af referrals, trafik til TV2.dk fra Facebook, er steget markant i det Ã¥r, Continue reading Facebook-redaktør på TV 2 tjener penge hjem til firmaet

Facebook-journalistik: Studerende viser vejen

Næsten alle vores studerende på Journalisthøjskolen er på Facebook, og vi ser flere og flere eksempler på, at Facebook bruges aktivt i den journalistiske proces.

Det er helt elementært at lede efter kilder til historier på Facebook, hvis emnet dyrkes på FB, men mulighederne er selvfølgelig meget større.

Fornylig lykkedes det en af vores studerende at få over 700 medlemmer af en Facebook-gruppe, som hun oprettede i forbindelse med et større projekt, og gruppen viste sig hurtigt at blive lidt af en journalistisk guldgrube. Projektet, der er skabt af Louise Lyck Dreehsen, hedder 6430 Krise og handler om job-krisen i Nordborg.

Forleden, da vi på 7. semester af journalistgrunduddannelsen havde fokus på sociale medier, fangede vi Louise på Skype og lod hende fortælle om projektet (hun befinder sig i øjeblikket i Montreal, Canada, hvor hun er i færd med at tage sidste semester af sin uddannelse på en af Journalisthøjskolens samarbejdspartnere, Concordia University).

Jeg har indarbejdet tre brudstykker af Louises fortælling. Continue reading Facebook-journalistik: Studerende viser vejen

Dorte Toft: Gode råd om sociale medier

Jeg lovede at supplere indlægget om blogjournalistik med nogle af de gode råd Dorte Toft kom med i sit oplæg i fredags. Her er de:

Når journalister begiver sig ud i sociale medier på fagligt ærinde:

  • Det er som i en køkkenhave (eller som med ægteskab og sex!): Der skal sÃ¥s, før der kan høstes (du skal opbygge relationer).
  • Der skal sÃ¥s i god tid, før der kan høstes (altsÃ¥ ikke noget med at spørge ind i et forum efter guldhistorier to timer før deadline).
  • Der skal vandes løbende (du skal demonstrere en vedholdende tilstedeværelse).
  • Der skal gødes pÃ¥ forskellig vis (du mÃ¥ bidrage behørigt med indblik i dit arbejde og dine planer.
  • Ukrudtet skal fjernes.
  • Man kan ikke bare melde sig ud en stund

Sociale mediers fordele for journalistikken

Her er blot nogle highlights fra en længere snak om, hvad der er at vinde for journalisten, der konsekvent dyrker dialogen med sine læsere: Continue reading Dorte Toft: Gode råd om sociale medier

Hvorfor har Berlingskes gravegruppe ikke en blog?

– Hvis gravegruppen, der ellers er sÃ¥ dygtige til at inddrage læserne i konkrete sager, havde en levende og løbende blog pÃ¥ Berlingske.dk, ville de fÃ¥ sÃ¥ meget stof fra læserne.

Sådan lød det fra den cavlingprisnominerede journalist og blogger, Dorte Toft, der fortalte at hun stort set hver dag modtager tips og ideer fra sine læsere på bloggen Bizzen.

Spørgsmålet om hvorvidt Berlingskes gravegruppe bør have en blog eller ej, blev diskuteret på Journalisthøjskolen fredag den 19. februar 2010.

Danmarks journalistblog-fyrtÃ¥rn, Dorte Toft, var pÃ¥ besøg sammen med Ing.dk’s redaktionschef Rolf Ask Clausen til en dag med fokus pÃ¥ blogs og journalistik pÃ¥ 7. semester pÃ¥ journalistuddannelsen.

Danske medier har udnævnt blogs til at være holdningsklummer

Efter en stærkt underholdende, komprimeret fortælling fra Dorte Toft om IT-Factorys fald bevægede snakken sig over til at handle om, hvorfor blogs er relevante for journalister idag.

Begge gæster efterlyste stærke journalistblogs i Danmark og appellerede til, at medierne herhjemme udvider deres blog-definition.

– De store medier i DK giver ikke en skid for, hvad der stÃ¥r i blogs, for de har besluttet sig for, at blogs er klummer, lød det fra Dorte Toft.

Redaktionschef Rolf Ask Clausen, der også er communitychef på Ing.dk:
– De fleste blogs i danske medier fokuserer udelukkende pÃ¥ holdninger. De er som græske statuer, jeg blogger, altsÃ¥ er jeg. Men er det noget, jeg bliver klogere af? Fortæller de os noget? Det er ikke blogs efter min mening.

Blog-metoder kan revitalisere journalister og medier

I forhold til danske medieblogs spiller blogs og bloggere en langt stærkere journalistisk rolle i mediebilledet blandt andet i USA, og Dorte Toft advarede mod at tro, at traditionel journalistisk formidling via gamle medier kan klare sig fremover uden at tage ved lære af blogs og andre sociale medier.

Hun referede blandt andet til flere amerikanske universiteter, hvor man er i færd med at optage tænkning og praksis fra sociale medier i den journalistiske metode. Relevant læsning: Professor og blogger Jeff Jarvis:
Product vs. Process Journalism: The Myth of Perfection vs. Beta Culture.

Journalistbloggeren skal holde tungen lige i munden

Der udfoldede sig en interessant, tilsyneladende, uenighed mellem oplægsholderne omkring journalistens muligheder for at blogge om eget stofområde.

Rolf Ask Clausen, redaktionschef på Ing.dkRolf Ask Clausen, Ing.dk, lægger på Ingeniøren vægt på, at journalisterne på redaktionen ikke ved siden af blogger om deres stofområde. Det er en af årsagerne til, at Ing.dk har fokus på at hyre eksterne bloggere til sitet.

– Jeg synes, det vil være problematisk, hvis en reporter pÃ¥ sin blog for eksempel giver udtryk for sin utvetydige holdning til den mÃ¥de, en bestemt minister forvalter sit pÃ¥ job pÃ¥. Det vil skabe en umulig situation, næste gang reporteren skal interviewe ministeren.

Dorte Toft er sÃ¥ et eksempel pÃ¥, at balance mellem blog og fair stofomrÃ¥dedækning faktisk godt kan administreres. Hendes blog er fyldt med journalistfagligt stærkt indhold, og fÃ¥ vil betvivle, at hun er en af Danmarks vigtigste it-journalister – med bloggen som platform. Sidste: DT er nomineret til Publicistprisen.

Men hun er også tilbageholdende med at mene noget på bloggen om andet end solidt dokumenterede forhold.

Konklusionen er vel (min kommentar), at det netop er den rene holdningsblog, klummen med journalisten som meningsmaskine, der ikke er forenelig med at passe et stofområde inden for samme emne på en fair og afbalanceret måde.

Øvrige pointer fra mødet:

Rolf om Twitter: Fint redskab, men vi skal for Guds skyld bruge Twitter til andet end at sende autogenerede rubrikker ud med.

Rolf om at turde erkende egen uvidenhed: Vi journalister skal lære af bloggernes ærlighed. For en journalist ville det føles som at stille sig nøgen ud pÃ¥ RÃ¥dhuspladsen, hvis vi blev tvunget til at afsløre, hvor lidt vi nogle gange ved. Men det skal vi lære – vi bliver bedre medier og journalister af det.

Rolf om Huffington Post: Spændende blanding mellem nyheder og blogs. De har været sindssygt skarpe på mange sager.

Dorte Toft: På bloggen får jeg et slutresultat med høj troværdighed. Ofte har læserne hjulpet mig i processen, og når jeg laver en fejl og bliver bekendt med det, så retter jeg straks. Som blogger (og journalist) skal man blotte struben og erkende fejlen. Det dur ikke med den snottede pressetradition, hvor man rynker på næsen og siger det er da ikke så vigtigt.

Dorte Toft til de studerende: Hvis I tror, at I skal på medier og grave, så tager I fejl. Enron-skandalen blev ikke afsløret af journalister, korthuset kollapsede bare. Og det samme kan man sige om næsten alle større danske erhvervsskandaler. Medier graver forsvindende lidt.

Dorte Toft: Lav i stedet jeres eget medie. Find et stofområde og gå i gang med en blog. På et år kan I nå langt. Hvilke områder skal man satse på karrieremæssigt? Se hvor er aviserne mangler viden og autoritet og start der.

Der brænder en sagte ild under rumpen på alle skrivekarle

Brugerne elsker video og stærke reportagefotos, og der brænder i øjeblikket en sagte ild under rumpen på alle de indholdsproducenter, der helst vil nøjes med at skrive notater på blokken og brødtekst i CMS-systemet.

Artikelresumé: Med udgangspunkt i en konkret webfortælling med multimedieindhold prøver jeg at opstille en liste over de værktøjer og kompetencer, der blev brugt i produktionen.

Tekst er naturligvis stadig den dominerende formidlingsform på nettet, men kravet om større fortælle-alsidighed stiger, efterhånden som vi mere og mere går over til at forbruge medier på hurtige computere, tablets med lækre skærme og smarte telefoner (se i øvrigt Sports Illustrated’s tablet-demo og Wired’s annoncerede iPad-version).

Den garvede skribents værste mareridt må være at blive sendt på opgave med en multi-dingenot, der både kan tage billeder, optage lyd og skyde fuld HD video. Sådan et enmandsorkester-mareridt besluttede jeg mig for at udleve for nogle uger siden.

Vinterbadning udsat for kursus-multimedie-angreb!

Jeg skulle på et kursus, hvor en del af fokus var på at redigere billed/video/lyd-fortællinger til nettet i videoredigeringsprogrammet, Final Cut Express. Hvis man endelig skal kaste sig ud i lineære tryk-på-play-fortællinger på nettet, så kan det være begrænsende at være henvist til skabelonprogrammer som Soundslides (der dog er glimrende til at starte på).

Af samme grund redigerer fotojournalisterne på Journalisthøjskolen ikke kun traditionel video i Final Cut, men også lineære kombi-fortællinger, hvor stills, video og lyd mixes.

Tilbage til kursusudfordringen: Man skulle producere en historie på kurset, så jeg valgte at kaste mig over følgende:

Nogle siger, at vinterbadere, der går i sauna før de hopper i det kolde gys (man kalder dem radiatorvikinger), lever livet farligt. Kredsløbspåvirkningen ved at gå fra det ekstremt varme til det ekstremt kolde er simpelthen for vild.

Min plan: At købe et pulsur og finde nogle vinterbadere der ville hjælpe mig med at teste pulspåvirkningen, først ved at hoppe i direkte i baljen og derefter fra saunaen i baljen. Jeg ville så filme det hele, og jeg tænkte, at det var den perfekte mulighed for at teste mit superkompakte journalistvideokamera. Det skulle selvfølgelig med i vandet. Fortællingen skulle sættes op på en webside.

Mit storyboard som jeg lavede før, jeg tog på optagelse:

  • Introbillede øverst på websiden, gerne et fedt og fængende foto, hvis mine journalist-fotoevner rakte til det.
  • Kort introtekst som introducerer historien.
  • Dernæst en embedded video med hele historien om min pulstest.
  • Min læse plan for videoen var, at den skulle starte med nogle etablerende billeder af vinterbadernes forberedelser og så gå over i en stand-up, hvor jeg introducerede eksperimentet, helst med vinterbaderne i baggrunden. Derefter skulle bade-scenerne gerne kunne bære historien hjem.
  • Videoen skulle også indeholde noget lyd fra et telefoninterview med en læge, som kunne sige noget konkret om kredsløbspåvirkningen med og uden sauna. Jeg havde en ide til, at man måske kunne afspille lægen, mens man i hurtigt videotempo, så mig gøre klar til at hoppe i.
  • Under videoen, en afsluttende og konkludrende tekstblok
  • Hvis der var materiale til det, kunne jeg måske også lave et lille klikbart billedgalleri fra vinterbad/sauna-scenen.

Produktionsdagbog

Torsdag eftermiddag: Telefon-interview via Skype med læge Bo Belhage. Jeg optager alle mine Skype-samtaler automatisk med programmet Call Recorder til Mac, det koster 20 dollars. Bruger du PC, kan du for eksempel bruge EasyVoip Recorder også til 20 dollars. Call Recorder gemmer lydfilen, når samtalen er slut, og det er vigtigt at få sat indstillingerne op til den bedst mulige lydkvalitet. Her til højre kan du se en opsætning, der giver et godt resultat med Call Recorder.

Samtalen med lægen gik fint, og selvom det er kedeligt, satte jeg mig straks til at lytte igennem og skrive hele interviewet ud ord for ord med varigheder i sekunder på de vigtigste afsnit. Det er den eneste måde at kunne være hurtig og effektiv på, når der skal sammensættes og redigeres til sidst.

Her står jeg og snakker til stativkameraet med mikroport-ledningen synlig på en utjekket måde ...Fredag eftermiddag: Jeg havde fået en aftale med to vinterbadere i en lidt speciel klub, der har hjemme i en sauna et billedskønt sted på en ponton i en af Silkeborg-søerne. Min plan var, at stille et videokamera på stativ et sted med mulighed for at optage et OK totalbillede og så bare lade båndet køre. Mit lille Flip Mino HD kamera kunne jeg så bruge til håndholdte status-rapporter og til selve svømmeturen. Jeg havde desuden pakket en kvalitets-lydoptager, som jeg ville placere på pontonen og lade køre, så jeg kunne være sikker på at få god, nær lyd.

Jeg havde også et mikroport-sæt med til at tage på, når jeg skulle lave stand-up til kameraet på stativet.

Saunaen var en vigtig del af historien, så jeg havde også skaffet et gammelt reserve-videokamera, som jeg ville stille ind i saunaen. Jeg vidste, at kulden ville gøre det umuligt at få et nedkølet kamera til at fungere, hvis man tog det med ind i en varm sauna.

Endelig havde jeg mit still-kamera med til at tage nogle fotos til websiden og måske videoen. Jeg bruger et kompakt-kamera, et Panasonic Lumix DMC-LX3 til cirka 3000 kroner. Det har et overraskende godt objektiv med kraftig vidvinkel, og så kan det skifte over til at optage i 16:9 format. Det giver en lille fordel i billedredigeringen, hvis man skal klippe 16:9 stills sammen med 16:9 video, idet man så ikke behøver beskære sine fotos ind i samme format som videoen. Det sparer lidt produktionstid.

Således pakket med udstyr drog jeg mod Laven (og jeg havde nær glemt at nævne det nyindkøbte pulsur, med brystrem). Jeg var en smule urolig over, om jeg nu kunne håndtere al teknikken samtidig med journalistikken. På vejen i bilen øvede jeg mig på nogle ord til min stand-up. Heldigvis kunne ingen høre mig 🙂

Optagelserne: Nøj, hvor var det koldt. Minus otte grader, men fint solskin. Det er dæleme svært at rigge udstyr til i sådan en kulde, og fingrene blev hurtigt stive.

Det er hektisk at hilse på folk og være lyttende og høflig, samtidig med at man skal stille udstyr op og tjekke lyd og billede. Men det lykkes, og jeg fik bremset folkene lidt i deres forberedelser, så jeg rent faktisk kunne nå at tage stills og video af deres gøremål. Det var jo de billeder, jeg skulle bruge til etablering i videoen. Det havde virkelig været rart at være to om det.

Første teknikproblem opstod, da lydoptageren døde for mig. Lige inden vi skulle rigtigt i gang tjekkede jeg, om den nu også optog, og det gjorde den ikke, den var helt død. Jeg mente, at det nok var batterierne i kulden, så jeg skiftede dem med stive fingre og stress, men det hjalp ikke.

På det tidspunkt var jeg færdig med min stand up, så jeg tog mikroporten fra min jakke og placerede i gemmestedet, så mikrofonen diskret stak ud og pegede hen mod badestedet. På den måde håbede jeg, at mit rullende totalbillede-videokamera ville optage god lyd til mig.

Senere viste det sig, at jeg slet ikke fra starten havde monteret en plastbøjle, der holder lydoptagerens batterier på plads, ordentligt. Ironisk, fordi jeg blev udsat for venskabeligt hån af mine medkursister, der morede sig over, hvor overdreven lang tid, jeg brugte, inden jeg kørte afsted, på at dobbelttjekke alt udstyr for virkemåde og tilstand …

Men nødløsningen virkede heldigvis. Eneste uheldige konsekvens var, at da jeg til sidst måtte improvisere en afsluttende standup for at råde bod på et andet opstået problem (se indslaget!), kunne jeg i mit kulde-delirium ikke sætte friske batterier i den nu tømte mikroport. Standuppen måtte i stedet indtales direkte til minikameraet, som jeg holdt ud i strakt arm i en vinkel der forhåbentligt havde mit hovede i billedet.

Se hvordan storyboardet klarede sig i virkeligheden

Kursusproduktionen ligger på nettet på http://jlab.dk/vinterbadning – klik over og se og kom tilbage igen til nogle afsluttende bemærkninger om fortælleteknik på web.

Fortælletekniske overvejelser vedrørende historien om radiatorvikingerne

  • Topbilledet af de tre svævende mænd: Fungerer som blikfang, hvad absolut ikke alle billeder egner sig til. Jeg har forsøgt at optimere “fortællingen” i billedet ved at bruge vendingen hoppe ned i isvandet i undertitlen lige over billedet.
  • Overskrift og undertitel: Jeg har bestræbt mig for at have ordene radiatorviking og vinterbader med af hensyn til Google-søgninger.
  • Brødteksten er med vilje holdt helt kort og med korte afsnit. Den må endelig ikke skræmme scannere væk, men skal blot lede læseren ned til det centrale indholdselement, videoen. Jeg venter med at gå i dybden til efter videoen.
  • Videoen skal indlejres og indplaceres i fortællingen, så den hænger lige ud for synet af brugeren, som en lavthængende frugt, man bare ikke kan lade være med at klikke på. Jeg ved ikke, om det er lykkes her. Effekter jeg prøver af: Ordene reporter-selvtest. Jeg håber, de lokker. Og så har jeg fremhævet dem med farve og fed for at være sikker på, at folk ser ordene. Videoens thumbnail, altså startbilledet, er rimeligt dramatisk. Jeg håber, det viser, at man virkelig kommer med ned i vandet.
  • Audio-klippene: Det er svært at få brugerne til at klippe på indlejrede lydklip med mindre de også hænger som lavthængende frugter. Teknikker man kan bruge: Sørg for at lave en tekst-teaser til lydklippet. Sørg for at man præcis ved, hvad man får, hvis man klikker, og at det kommer i forlængelse af det øvrige indhold. Sørg for, at det enkelte lydklip starter præcis der, hvor teaseren indikerer, det skal starte rent indholdsmæssigt. Kast en krog ud til lydklippet fra andre medietyper på siden, her gør jeg reklame for lydklippene til sidst i min standup i videoen.
  • Konklusionen: Jeg bruger bevidst ordet konklusion som det første i den sidste underrubrik. Eyetrack-undersøgelser viser, at øjet altid scanner de første ord i en rubrik.

Afslutningsvis: Dette er måske nok bogstavelig talt et skoleeksempel, men historien er slet ikke perfekt. Videoen er for lang, og den kunne have været optimeret. Til evalueringen på kurset foreslog en af underviserne, fotograf Poul Madsen fra Bombay Flying Club, at korte i lægens lydklip og speede videoen op, mens jeg klædte mig af. Super ide. Poul foreslog også videoen sluttede med lyd fra videoen af at de tre mænd tæller ned og hopper i – men kun til stillfotos. Det sidste stillfoto skulle så være det, jeg har brugt i headeren af de tre gutter, der hænger i luften.

Der er helt klart andre forbedringsmuligheder. Jeg hører meget gerne kommentarer og forslag. /kristian