Nyt: Eyetracking på DMJX

Så har vi (DMJX) fået leveret eyetrackudstyr for mere end 200.000 kroner. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har besluttet, at gøre det til et indsatsområde, og der er etableret en eyetrackgruppe på tværs af organisationen, som jeg er så heldig at være med i.

Foran os står nu arbejdet med at lære teknik og metoder, så vi kan begynde at levere viden om brugeradfærd i form af undersøgelser, eksperimenter og forskning.

Selve udstyret er forbavsende kompakt. Vi har valgt leverandøren SMI, en tysk specialistvirksomhed, som har mange kunder i det akademiske miljø omkring eyetracking. Deres repræsentant var i København i går for at levere og introducere grejet.

PÃ¥ billedet ses laptoppen, der afvikler den tilhørende software, og lige ved siden af stÃ¥r skærmen, som Continue reading Nyt: Eyetracking på DMJX

At uddanne er at dele – must see slideshow

På Journalisthøjskolen diskuterer vi ofte grader af åbenhed: Må de studerendes produktioner offentliggøres før eksamen? Hvornår i studieforløbet er de studerende klar til at modtage hvilke informationer? Skal aktuelt undervisningsmateriale være tilgængeligt for andre end de hold, materialet er tiltænkt? Skal vi podcaste forelæsninger gratis til alle? Må mine kolleger få uhindret adgang til mine møjsommeligt indsamlede materialer?
Continue reading At uddanne er at dele – must see slideshow

Twitter: Guide for mediefolk

Behøver man virkelig endnu en digital selvpromoveringstjeneste, en tidrøver ved siden af email, websites, rss, Google Buzz og Facebook? Nogenlunde sådan (frit fra hukommelsen, men tjek selv) indledte New York Times-skribenten og forfatter til The Missing Manual serien, David Pogue, en artikel om Twitter sidste år.

Pogue havde et ambivalent forhold til Twitter, da han første gang skrev om tjenesten, men ligesom mange andre spottede han også straks alle de attraktive potentialer ved den populære mikroblogging tjeneste (mikro, fordi man kun kan skrive 140 karakterer pr. Twitter-besked).

Siden er Pogue i den grad hoppet på Twitter-vognen, og uden at jeg har spurgt ham, så gætter jeg på Continue reading Twitter: Guide for mediefolk

iTunes-tip: Køb ind i Apples amerikanske netbutik

DR2-programmet So Ein Ding kom forleden med et genialt og halvkontroversielt tip til alle iTunes-brugere: Gå på ubegrænset indkøb i iTunes amerikanske version. Her bugner hylderne med nye film og super tv-serier, og det hele – selvfølgelig også musikken – kan fås til lav dollarkurs.

Opskriften på hvordan man gør gengiver jeg i bunden af artiklen. Det er sikkert old news for nogen, men jeg risikerer gerne at fremstå som lidt langsom 🙂

Der er penge at spare

I iTunes Store, US-versionen, koster Lady Gagas album The Fame Monster Deluxe Version 77 kroner. I den danske iTunesbutik koster samme album 109 kroner.

Listen over film til meget lave priser er rigtig lang, men personligt synes jeg, at muligheden for at købe amerikansk tv-drama er det største scoop. Hele første sæson af serien Entourage koster 87 kroner (se den og grin). En hel sæson af tv-serien Mad Men (rost til op over skyerne af Smagsdommerne) fås i HD-kvalitet til 191 kroner og i almindelig computerkvalitet til 110 kroner. Her kan ikke sammenlignes med danske priser, da der ikke er noget på film- og tv-hylderne i iTunes danske netbutik …

Er det ulovligt?

DR2s So Ein Ding er ikke de første til at viderebringe opskriften. Politiken Tjek, Macsiden.dk og T3 har også gjort det.

Politiken Tjek er grundigst, for her gør journalisten et behjertet forsøg på at klarlægge den juridiske side af sagen Continue reading iTunes-tip: Køb ind i Apples amerikanske netbutik

blogger om journalistik, sociale medier, digital udvikling, uddannelse og all things interesting