Tag Archives: Facebook-journalistik

Facebook-journalistik: Studerende viser vejen

Næsten alle vores studerende på Journalisthøjskolen er på Facebook, og vi ser flere og flere eksempler på, at Facebook bruges aktivt i den journalistiske proces.

Det er helt elementært at lede efter kilder til historier på Facebook, hvis emnet dyrkes på FB, men mulighederne er selvfølgelig meget større.

Fornylig lykkedes det en af vores studerende at få over 700 medlemmer af en Facebook-gruppe, som hun oprettede i forbindelse med et større projekt, og gruppen viste sig hurtigt at blive lidt af en journalistisk guldgrube. Projektet, der er skabt af Louise Lyck Dreehsen, hedder 6430 Krise og handler om job-krisen i Nordborg.

Forleden, da vi på 7. semester af journalistgrunduddannelsen havde fokus på sociale medier, fangede vi Louise på Skype og lod hende fortælle om projektet (hun befinder sig i øjeblikket i Montreal, Canada, hvor hun er i færd med at tage sidste semester af sin uddannelse på en af Journalisthøjskolens samarbejdspartnere, Concordia University).

Jeg har indarbejdet tre brudstykker af Louises fortælling. Continue reading Facebook-journalistik: Studerende viser vejen